"Jeg sugede bare alt til mig": Mon dette øjeblik under kroningen vakte bryllupsminder hos kronprinsesse Mary?
- Det var så stort det hele, og kirkerummet var så flot. Og da dobbeltdørene åbnede og min far og jeg begyndte turen op ad kirkegulvet, spillede ”Zadok the Priest”, og jeg følte virkelig, at vi blev båret hele vejen op til alteret. Jeg sugede bare alt til mig, som jeg husker det.
Sådan fortalte kronprinsesse Mary om det særlige øjeblik, da hun gik op ad kirkegulvet i Vor Frue Kirke i 2004 for at gifte sig med kronprins Frederik, i et stort interview med BILLED-BLADET i anledning af sin 50-års fødselsdag sidste år.
Og netop hymnen "Zadok the Priest" spillede også en yderst fremtrædende rolle under kong Charles' kroning i Westminster Abbey i lørdags.
Her var kronprins Frederik og kronprinsesse Mary gæster og lyttede til hymnen, da den blev sunget af koret under kroningens mest hellige øjeblik, salvelsen af monarken.
Et højtideligt øjeblik, der meget vel kan have vakt minder om deres eget bryllup hos kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.
Hymnen er komponeret af den tysk-engelske komponist Georg Friedrich Händel og blev første gang spillet ved kong George II i 1762.
Den er sidenhen blev spillet ved næste alle kroninger, deriblandt ved dronning Elizabeths.