Nu er den her endelig: Se traileren til A Beautiful Mind med Christopher i hovedrollen
I flere end 10 år har Christopher været kendt som musiker, men for nylig er han også sprunget ud som skuespiller, og mange fans er spændte på at se, hvordan han klarer den opgave.
Den 31-årige dansker spiller hovedrollen som Elliott – en ung fisker – der pludselig får sit livs chance, da den højtprofilerede manager Suzanne får øjnene op for hans sangtalent.
Der går endnu nogle uger, før filmen får premiere på Netflix, men nu kan man få en smagsprøve på Christophers skuespillertalent, for traileren til filmen er netop blevet offentliggjort.
Her kan man foruden Christopher, som altså spiller hovedrollen, også få glimt af nogle af de øvrige medvirkende, som tæller blandt andre Sebastian Jessen, Christine Albeck Børge og Paw Henriksen samt både norske og svenske skuespillere.
Det er Mehdi Avaz, der også har lavet "Kollision", "Mens vi lever" og "Toscana", som står bag Netflix-filmen.
”A Beautiful Life” kan ses på Netflix fra den 1. juni.