Sofie Østergaard er klar til endnu en sæson: Nye deltagere søges til Boost dit budget
Hver onsdag hjælper Sofie Østergaard en familie eller et individ med at gå privatøkonomien i sømmene i DR-programmet ”Boost dit budget”.
Formålet er at gøre danskerne klogere på privatøkonomi, og samtidig hjælpe deltagerne i programmet på vej mod deres mål og drømme.
Og selvom programmet blot kører på sin første sæson netop nu, er der altså allerede lagt op til endnu en.
På DR’s hjemmeside (link fjernet) kan man i hvert fald tilmelde sig, for ”Boost dit budget” søger nemlig deltagere til en ny sæson.
Rammerne for at tilmelde sig er brede, man skal blot være indstillet og forberedt på at tale åbent og ærligt om sin økonomi, og naturligvis være klar på at blive fulgt af et tv-hold.
- Måske har du et helt konkret mål, du gerne vil opnå? Måske står du overfor forandringer i dit liv, der kræver, at du forholder dig til din økonomi? Eller måske fatter du bare ikke, hvor alle dine penge bliver af?, skriver DR på deres hjemmeside.
Så står man i en ændret boligsituation, ønsker flere penge til at rejse eller har oplevet anden stor ændring i økonomien, så hører ”Boost dit Budget ”-redaktionen og Sofie Østergaard gerne fra dig.
Du kan læse mere om tilmeldingen til programmet lige her. (link fjernet)