Dejlig nyhed fra Bjerglægen og Lilli: Sender sød hilsen til deres fans
I februar sluttede sæson 16 af ”Bjerglægen” med en dramatisk finale, hvor Martin Grubers mor, Elisabeth, var faldet om.
Selv om seerne nu må vente til næste år med at se, hvordan det hele ender, så er det ikke længere nogen hemmelighed for seriens skuespillere.
53-årige Hans Sigl og 26-årige Ronja Forcher, som spiller bjerglægen Hans Gruber og datteren Lilli, har nemlig delt en dejlig nyhed på Instagram.
I en video på ”Bjerglægen”s officielle Instagram-profil fortæller de to stjerner, at optagelserne til næste sæson allerede er gået i gang.
- Nu går det løs med sæson 17, siger en glad Hans Sigl i videoen, hvor han står ved siden af en smilende Ronja Forcher. Klik her for at se videoen.
Ronja Forcher, som har spillet Lilli Gruber siden 2008, har også delt en video på sin egen Instagram-profil fra den første optagedag.
I videoen, der kan ses her, filmer hun de smukke Wilder Kaiser-bjerge, som danner en smuk kulisse for ”Bjerglægen”.