11. maj. 2023
Af Regitze Ørnstrup Christensen

Udskiftning i Nybyggerne: Her er den nye dommer

Christian Degn, Mette Helena Rasmussen og Ask Abildgaard
Christian Degn, Mette Helena Rasmussen og Ask Abildgaard.
Foto: TV 2
De nye optagelser til ”Nybyggerne” er skudt i gang, og der er en ny mand med ombord.

For niende gang er der gjort klar til at der kan bygges, hamres og istandsættes et råt hus i TV 2-programmet ”Nybyggerne”.

Og selvom det meste er, som det plejer, så er der alligevel en ændring i den kommende udgave.

I den kommende sæson er Ask Abildgaard nemlig ikke at finde ved siden af Mette Helena. Det er derimod Önder Yazar, der er tømrer og indehaver af sit eget tømrer og entreprise-firma.

Det afslører Mette Helena i et billede på sin Instagram, som BILLED-BLADET har fået lov til at dele.

- Önder har aldrig lavet TV før, og han havde brug for at lære mig at kende, før han sprang ud som den nye dommer. Så vi har brugt tid sammen, og det har været en fornøjelse! I skal virkelig glæde jer til den nye sæson Nybyggerne. Både pga. fire nye skønne modige par - men også fordi Önder bringer noget helt nyt til programmet. Mig (den gamle klassiker) og Christian Degn må I så lige trækkes med en sæson endnu, skriver Mette Helena til billedet på Instagram.

Også Christian Degn har budt sin nye kollega velkommen på Instagram, og løfter også sløret for, hvorfor Ask Abildgaard ikke er med i den kommende sæson af nybyggerne.

Han har simpelthen for travlt!

Men mon ikke, at Önder Yazar nok skal komme med sit eget, gode input til programmet.

Kompetent er han i hvert fald.

Han er nemlig tømrer og entreprenør, og er indehaver af virksomheden E. O Tømrer & Entreprise A/S, der fem år i træk har vundet prisen som Årets Tømrer ved prisuddelingsshowet ”Årets Håndværker”.

Læs mere om: