Unik hyldest: Udlandet reagerer på kronprins Frederiks kærlighedserklæring
Søndag den 14. maj var det 19 år siden, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary blev gift i Vor Frue.
Dagen markerede kronprinsen med et opslag på kongehusets Instagram, hvor han sendte en kærlighedserklæring til Mary, som ægtefælle og som mor.
Kronprinsparrets bryllupsdag faldt i år sammen med en anden mærkedag – Mors dag.
Til et privat billede af kronprinsesse Mary, der sidder og spiser is med en lille Josephine, skriver kronprinsen:
”Min hustru og jeg har bryllupsdag i dag. En ganske særlig dag for os begge, som vi holder af at markere – også gerne med vores fire børn.
I år falder dagen sammen med mors dag. Derfor en særlig hilsen til dig, Mary, som ægtefælle og som mor”.
Frederik fremhæves
Den særlige og kærlige hilsen er blevet bemærket udenfor Danmarks grænser, og i England har Hello Magazine rost kronprinsen for at give Mary den sødeste opmærksomhed.
Helle Magazine kalder Frederiks hilsen til Mary for "unik" og en ”rørende hyldest”.