Rørende farvel til Matador-stjerne: Venner og familie til Holger Perforts bisættelse
Tirsdag formiddag ankom venner og familie for at sige et sidste farvel til skuespiller Holger Perfort.
Holger Perfort, der blev landskendt som overtjener Olsen i ”Matador”, gik bort for to uger siden, 97 år gammel.
Hans skuespillerkarriere tog sin spæde start på Aarhus Teater, hvor han gik på elevskole, og siden fulgte en lang række af roller på teaterscener, film og tv.
Udover ”Matador” medvirkede Holger Perfort også i ”Olsen Banden”, ligesom han brillerede som professor Ulrich i Lars von Triers ”Riget”.
Gennem sin lange karriere satte han et aftryk på dansk teater og gjorde indtryk på dem omkring sig.
Derfor dukkede der også flere gamle kolleger op til bisættelsen for et sidste farvel.
Se billederne i galleriet øverst.
Holger Perfort blev bisat fra Sankt Thomas Kirken på Frederiksberg.