Michael Douglas og Catherine Zeta-Jones havde datteren med på rød løber: Så smuk er hun nu
Et af Hollywoods mest fasttømrede par er 78-årige Michael Douglas og 53-årige Catherine Zeta-Jones.
Parret har været gift i 23 år, og kærligheden stråler stadig ud af dem, når de deltager i officielle arrangementer. Det var tydeligt, da de var blandt gæsterne til årets filmfestival i Cannes.
Catherine Zeta-Jones strålede i en rød kjole fra Elie Saab, da hun poserede på den røde løber ved siden af sin mand, Michael Douglas.
Men parret var ikke alene, de havde nemlig selskab af deres 20-årige datter, Carys Zeta Douglas.
Carys er blevet en smuk, ung kvinde, og hun stjal opmærksomheden i Cannes i en glamourøs, hvid blondekjole.
Der er sket meget siden nedenstående billede blev taget af familien tilbage i 2011, hvor Carys Zeta Douglas kun var otte år gammel.
Michael Douglas og Catherine Zeta-Jones er også forældre til sønnen Dylan på 22 år. Derudover har Michael Douglas sønnen Cameron på 44 år fra et tidligere forhold.