Se de bedårende billeder af Christian Degns søn: Så meget ligner lille Vagn sin far
I sommer blev tv-vært Christian Degn og kæresten Trine Vammen sammen forældre for første gang. Her bød de nemlig deres lille søn Vagn velkommen til verden. Snart fylder den lille purk et år, og han er allerede en tro kopi af sin kendte far.
På tv-værtens Instagram-profil har parret nemlig for nylig delt en række billeder fra Christian Degns 44-års fødselsdagsfejring på Kristi himmelfartsdag, og blandt hjemmebygget bar og Dannebrog ses også parrets lille charmetrold.
Næsten lige så hjemmevant, som seerne hjemme i fjernsynsstuerne har set lille Vagns far gøre det adskillige gange, stikker den lille charmør nemlig kameraet et stort, bedårende smil.
Parrets vej mod at blive forældre blev i sin tid fulgt tæt af et kamerahold. En rejse du kan se eller gense i TV 2-programmet ”Degn vil være far”, der kan streames på TV 2 Play.
Her fulgte man Christian Degn og Trines drøm om at blive forældre sammen, helt fra de fik den nedslående besked om tv-værtens ringe sædkvalitet til sidste sommer, hvor to langt om længe blev til tre.
Det lille ønskebarn blev herefter opkaldt efter sin oldefar på Trines side af familien.
Du kan se opslaget og de bedårende billeder af familien ved at klikke her.