Helena Christensen jubler over sønnen: Du gjorde det!
Helena Christensen jubler over sin søn, Mingus Reedus, der netop er dimitteret fra New York University.
På Instagram har modellen delt et billede af sig selv sammen med sønnen samt skuespilleren Norman Reedus, som er far til Mingus.
- Du gjorde det! skriver den stolte mor under billedet.
Opslaget består også af en video af Mingus, der kommer gående sammen med sin far efter ceremonien.
Se billedet her.
Det er ikke første gang, at den 23-årige kendissøn har gjort sin mor stolt.
Mingus Reedus har nemlig fulgt i sin mors fodspor og er blevet model. Han har blandt andet været på forsiden af Vogue Hommes, og for nylig kunne man spotte ham på catwalken i Milano under Versaces show.
54-årige Helena Christensen har sønnen med skuespilleren Norman Reedus, som hun dannede par med indtil 2003.