Josephine Højbjerg åbner op: Det her er hun bange for
De fleste kender hende formentlig fra rollen som ”Tinka” i TV 2’s populære julekalender.
Men netop nu kan man se andre sider er Josephine Højbjerg, når hun sammen med fem andre kendte danskere er taget til Nepal for at vandre i 15 dage i Viaplay-programmet ”The Journey”.
Og i det tredje afsnit får man en fornemmelse af, at det er en meget velreflektere og moden ung kvinde, der har sagt ja til programmet.
Her bliver hun nemlig spurgt af sin vandrekammerat Christiane Schaumburg-Müller Åxman, om der noget den 19-årige skuespiller er bange for.
- Jeg er bange for at filmen knækker, hvis jeg åbner for meget op. Lige som hvis man er ved at knække, og nogen spørger: ”Er du okay?”, så knækker man. Jeg tror, det er det, jeg er bange for, lyder det fra Josephine Højbjerg.
Hun uddyber med, at hun helst vil være alene, når hun er ked af det, og at hun føler, at hun mangler nogle værktøjer til at håndtere de situationer, hvor hun potentielt ville knække.
Det får Christiane til at spørger lidt mere ind til Josephine Højbjerg. For er hun sådan en, der bekymrer sig meget?
- Ja, det gør jeg nok. Og så tror jeg, at jeg tænker meget over tingene. Om hvordan andre har det. Om jeg har sagt et eller andet, som har virket dumt, så kan jeg tænker over det i 100 år. Så jeg tror bare, at jeg har meget inde i mit hoved, som kører rundt, fortæller Josephine Højbjerg i ”The Journey”.