Optagelserne til den nye sæson Vera er i gang: Så mange afsnit kommer der
Den prisbelønnede skuespillerinde Brenda Blethyn vender tilbage som kriminalkommissær Vera Stanhope.
Brenda og David kan i sæson 13 ses i de tre nye episoder i spillefilmslængde, og optagelserne er netop gået i gang.
Joe vender tilbage
I premiereafsnittet, der har titlen "Fast Love", tilkaldes kriminalkommissær Vera Stanhope til en afsidesliggende landevej, hvor en ung mand findes død som følge af en kollision med en bil.
Da Vera opdager, at ofret er en populær markedshandler, opsøger hun hans arbejdsplads for at finde ud af, hvem manden var.
Efterhånden som efterforskningen tager fart, finder Vera ud af, af manden var en meget kompleks karakter.
Manden var både antagonistisk, arrogant og plejede at få sin vilje.
Men kan det have været skyld i hans død?
Oven i den meget komplekse sag overraskes Vera også af Joe Ashworths (David Leon) tilbagevenden til teamet og er ikke helt sikker på hans motiv.
Brenda Blethyn: Det er som at vende hjem
Brenda Blethyn siger om optagelserne til den nye sæson:
– At vende tilbage til Vera for 13. gang føles som at komme hjem igen. Den enorme støtte fra de lokale i Nordøst-England er i sandhed hjertevarmende og genforeningen med den talentfulde David Leon og det øvrige fantastiske team er en sand fryd. Sammen tager vi hul på et nyt kapitel med et fantastisk manuskript af den geniale Paul Matthew Thompson.
David Leon siger:
– Jeg er så glad for at vende tilbage til Vera. Det er fantastisk at være tilbage i Nordøst-England og blive genforenet med Brenda og holdet bag den nye sæson. Jeg ser frem til at udforske forholdet mellem Joe og Vera, når de blandt andet skal indhente den tid, de har været væk fra hinanden.
De tre selvstændige krimier i den nye sæson henter inspiration fra de succesfulde romaner og karakterer skabt af den anerkendte krimiforfatter Ann Cleeves.
Det sidste afsnit af sæson 12 vises i dag, mandag, på DR1.
De første 11 sæsoner kan ses på C More.