26. maj. 2023
Af Majken Munk

Husker du X Factor-vinderen Andreas? Det laver han i dag

Mille Hassenkam, Andreas Kruse og Kathrine Ørnfelt fra Place on Earth i "X Factor"
Mille Hassenkam, Andreas Kruse og Kathrine Ørnfelt fra Place on Earth i "X Factor"
Foto: Dan Mariegaard
I 2018 vandt Andreas Kruse ”X Factor” i samarbejde med sine gruppemedlemmer, men nu bruger han tiden på noget helt andet.

Det populære talentprogram ”X Factor” har mange år på bagen.

I løbet af programmets godt 16 sæsoner har der været et utal af vindere, og det er langt fra alle, som har fået en musikalsk karriere op at stå siden.

Det er heller ikke sikkert, at det er alle, der husker vinderne fra 2018.

Her var det gruppen Place on Earth, som havde Thomas Blachman som dommer, der vandt ”X Factor”.

Gruppen bestod af Mille Hassenkam, Kathrine Ørnfelt og Andreas Kruse.

Allerede i 2019 meldte de ud, at gruppen gik i opløsning.

Siden er medlemmerne ikke dukket op i offentligheden, men til premieren på disney-filmen ”Den lille havfrue” var Andreas Kruse pludselig på den røde løber.

Andreas Kruse og Victoria Lundager
Andreas Kruse og Victoria Lundager
Foto: Hanne Juul

Han dukkede op med Victoria, der var med i anden sæson af TV 2-programmet ”Bachelor”.

De fortalte, at de har mødt hinanden på Roskilde festival, og derefter er blevet gode venner.

Samtidig satte den tidligere ”X Factor”-vinder også ord på, hvad han får tiden til at gå med nu – og det er ikke udelukkende musik.

- Jeg studerer bygningskonstruktør, men jeg laver også musik ved siden af. Jeg skriver, og jeg prøver bare at ramme noget ærligt. Det skal være noget, der kommer helt ind til kernen, før jeg fortsætter med at udgive, fortæller han til Se & Hør på den røde løber.

I 2021 udgav Andreas Kruse første gang musik i sit eget navn.

Læs mere om: