Langt fra Danmark: Her vågnede kronprins Frederik på sin 55-års fødselsdag
Kronprins Frederik 55-års fødselsdag begyndte i år lidt anderledes – og langt væk fra hjemmet på Amalienborg.
De sidste har kronprinsen tilbragt i Niger, hvor han har besøgt grønne start-up-virksomheder, mødt skolebørn og unge under uddannelse.
Besøget faldt sammen med fødselsdagen, hvor han på dagen vågnede op i det vestafrikanske lands hovedstad Niamey.
Der gik dog ikke mange timer, før fødselaren satte sig ind i et fly med kurs mod Danmark og sin Mary.
Det skriver kongehuset i et opslag på Instagram, hvor de har delt en video fra besøget.
"I morges – på sin fødselsdag – vendte Hans Kongelige Højhed Kronprinsen hjem fra et to-dages besøg i det afrikanske land Nigers hovedstad, Niamey" skriver kongehuset i opslaget.
Hjemme venter Mary og resten af familien, der står klar til at fejre kronprinsen, når han ruller ind på slotspladsen.
Resten af dagen skal nemlig fejres privat med familien. Det oplyste kongehuset tidligere på dagen.