Letizia gør det igen: Valgte kjole med iøjnefaldende print
Dronning Letizia var hædersgæst, da World Red Cross and Red Crescent Day blev markeret hos kulturorganisationen Círculo de Bellas Artes i det centrale Madrid.
Den 50-årige spanske dronning uddelte på vegne af Røde Kors guldmedaljer til forskellige modtagere, der er blevet udvalgt til den særlige hæder for deres indsats for sundhed og velfærd.
Blandt modtagerne var Eduard Batlle, generaldirektør for kræftvidenskabsprogrammet ved Institut for Forskning i Biomedicin (IRB) i Barcelona, Rafael Gómez, leder af skovbrand- og beredskabsafdelingen og BRIF-koordinator i Tragsa, José Augusto García og María Ángeles García, henholdsvis præsident og medlem af bestyrelsen for det spanske selskab for geriatri og gerontologi (SEGG), samt Mykola Polishchuk, præsident for det ukrainske Røde Kors.
Dronning Letizia havde valgt en kjole med iøjnefaldende print til arrangementet.
Skjortekjolen med trekvartlange ærmer er fra mærket Philippa 1970 og, ifølge modebloggen Ufo No More, ny i dronningens skab, mens den lyserøde taske er en af dronningens favoritter fra Carolina Herrera.
Italienske Massimo Dutti står bag de sorte slingback-pumps med hæl.
Se nærmere på dronningens stilsikre look i galleriet øverst.