1. jun. 2023
Af Luise Marie Bekker

Bachelorette-Mette og Boris kysser: Nu reagerer Julie

Bachelorette.
Bachelorette.
Foto: Lotta Lemche/TV 2
Mette og Boris kysser, dagens efter Julies romantiske date med Boris.

I sjette afsnit af ”Bachelorette” ser vi endelig det første kys imellem en af de to kvinder og en af mændene.

Mette lægger ved minglingen før roseceremonien kraftigt op til, at Boris skal kysse hende.

Hun har tænkt meget på deres første date i flyet, hvor Boris prøvede at kysse hende, men hvor hun så afviste ham.

Til sidst forstår Boris endelig, hvor hun vil hen med flirten – og kysser hende.

Julie så ikke, hvad der skete – faktisk fik hun først besked om kysset, da optagelserne var forbi.

– Jeg fandt først ud af det, da vi kom hjem, og Mette fortalte mig det, siger hun til BILLED-BLADET.

Julie: Dejligt for Mette

Under optagelserne lurede hun dog godt, at der var kemi imellem Boris og Mette.

– Senere hen kunne jeg fornemme, at der var meget romantik imellem dem. Og det var dejligt for hende, hun var det sted i løbet af den tid, at der var en, hun havde lyst til at kysse med.

Julie havde kort forinden selv været på date med Boris, men her blev der altså ikke kysset.

– Jeg havde ikke lyst til at kysse ham på min date med ham: Der var ingen romantisk kemi.

Julie og Boris på date.
Julie og Boris på date.
Foto: Lotta Lemche/TV 2

Læs mere om: