Prinsesse Isabellas gymnasieplaner er på plads - men dette venter allerede nu
Torsdag formiddag oplyste kongehuset i en pressemeddelelse, at prinsesse Isabella har fundet ud af, at hun efter sommerferien vil fortsætte sin skolegang på Øregård Gymnasium.
Inden det helt nye kapitel begynder om et par måneder, venter der dog prinsesse Isabella et par andre spændende udfordringer, for hun er i fuld gang med at afslutte niende klasse.
16-årige prinsesse Isabella begyndte på Ingrid Jespersens Gymnasieskole i København i sommeren 2022, og det er også her, at hun afslutter folkeskolen.
Fredag den 12. maj havde hun og de øvrige elever fra 9. klasse sidste skoledag, og siden da har det handlet om at blive klar til de mange skriftlige og mundtlige eksaminer, inden de i juni måned dimitterer fra folkeskolen.
Prinsesse Isabella begyndte tilbage i 2013 i 0. klasse på Tranegårdskolen i Gentofte Kommune, hvor hun var elev frem til og med 8. klasse.