5. jun. 2023
Af Majken Munk

Caroline Wozniacki har indstillet karrieren, men hun har bestemt ikke fået mindre travlt

Caroline Wozniacki
Caroline Wozniacki
Foto: Hanne Juul
Det er efterhånden tre år siden, Caroline Wozniacki indstillede sin aktive tenniskarriere. Men hendes liv er ikke blevet mere roligt.

I 2020 stoppede Caroline Wozniacki sin aktive karriere som tennisspiller.

Hun takkede af med en flot opvisningskamp i Royal Arena for tusindvis af danske fans, som sagde et smukt farvel.

Selv om det godt kunne tænkes, at hendes liv siden da så er blevet mere roligt, er det langt fra sandheden.

Det fortæller hun til Ritzau ifølge Se og Hør.

For hun har nemlig rimelig travlt med at være mor til to.

- Med to børn på under to år har jeg travlt. Jeg laver tv nogle uger om året, og så har jeg mine sponsorer, som jeg plejer. Så jeg føler, at jeg har jævnt travlt i et godt tempo for mig, fortæller Caroline Wozniacki.

Caroline Wozniacki blev mor første gang, da hun og hendes mand David Lee fik datteren Olivia i 2021.

Siden har parret også fået sønnen James, der kom til verden i 2022.

Familien har base i Monaco og en base i Miami.

For tiden er hun i Frankrig, hvor hun kommenterer kampe ved French Open for en tv-kanal.

Mandag skal Holger Rune i spil ved French Open, hvor han skal spille sin fjerde kamp.

Læs mere om: