Prins Harry skulle være dukket op i retten mandag: Her er årsagen til, han ikke kom
Det er en historisk dag tirsdag den 6. juni.
For første gang i 150 år skal en prins vidne i en retssag.
Det er prins Harry, der tirsdag formiddag er ankommet til retten, hvor han skal vidne.
Egentlig var det meningen, at prins Harry, der til dagligt bor i USA, skulle være mødt op i retten i London mandag.
Det skriver Independent.
Prins Harry har sagsøgt mediegruppen Mirror Group Newspapers, MGN, da han påstår, at dets titler herunder aviser som Mirror og Sunday People, har udgivet artikler, hvor de har benyttet ulovlige metoder.
De ulovlige metoder er blandt andet hacking af telefoner, brug af private detektiver og at have modtaget information på en vildledende baggrund blandt andet.
Prins Harry påstår, at der i 140 artikler udgivet i årene 1996 til og med 2010 er gjort brug af de ulovlige metoder, men det er kun 33 af dem, der er taget med i retssagen.
Den britiske prins ankom til retten i London tirsdag formiddag, men det var faktisk planen, at han allerede skulle have været en del af retssagen allerede mandag.
Årsagen til, han ikke dukkede op, var, at han fejrede sin datter Lilibets toårs fødselsdag, skriver Independent.
Det er indtil videre ukendt om prins Harry har selskab af sin hustru Meghan og parrets to børn Archie og Lilibet på sin tur til Storbritannien.
Prins Harry skal vidne i retssagen tirsdag den 6. juni fra klokken 11.30 dansk tid.