Forældrene til Konrad fra De sjældne danskere: Vi var ikke nervøse for at få et barn til
I program fire af fjerde sæson i ”De sjældne danskere”, der blev sendt 6. juni, fik Konrad en ny diagnose, Baraitser Winter syndrom, så nu har hans forældre en større vished om, hvad Konrad har i bagagen.
- Det kan blandt andet give hørenedsættelse og epilepsi, men det er der foreløbig ikke noget, der tyder på, fortæller Konrads mor Cecilie Jespersen til BILLED-BLADET.
Konrad er født med Pierre Robin sekvens, der giver ham flere udfordringer – blandt andet med vejrtrækning. Han har desuden andre gen-ændringer, der også giver problemer.
Ikke i tvivl om nummer to
Alligevel var hans forældre, Cecilie og Martin, ikke i tvivl om hurtigt at få barn nummer to.
Konrad er i dag fire år, og hans lillebror Manfred bliver snart tre.
- Der er knap halvandet år mellem dem, fortæller Cecilie Jespersen.
- Inden vi besluttede at få endnu et barn, spurgte vi naturligvis lægerne til råds. Risikoen for at få et barn med samme syndrom var lig 0. Det sker én gang hver 10. år, og der er kun 500 med den diagnose på verdensplan.
Blev fulgt tæt
- Martin og jeg har fået taget blodprøver, og det er ikke fra os, Konrad har arvet sine udfordringer, forklarer mor Cecilie.
Ægteparret takkede da også nej tak til en moderkagebiopsi, da Cecilie var gravid med lillebror.
- Men vi sagde ja tak til at blive fuldt lidt tættere.
Manfred har ingen diagnoser og har nu en alder, hvor de to brødre har rigtig meget glæde af hinanden.
Elsker hinanden
- De er virkelig ved at finde hinanden, og de elsker hinanden. De slåsser også som brødre gør, men de kan slet ikke undvære hinanden, fortæller en glad Cecilie.
12. februar blev Konrad fire flotte år.
Og så er det jo godt at have en brormand til at hjælpe med at pakke gaver op.
BILLED-BLADET har tilladelse til at bringe fotos fra Cecilie Jespersens Instagram.
Du kan se flere dejlige billeder af Konrad her.
Program fem af den nye sæson sender på tv2 tirsdag 13. juni.