Prinsesse Märtha Louises datter klipper alt håret af: Det føles befriende
Vi er vant til at se Maud Angelica, 20, ældste datter af Norges prinsesse Märtha Louise, med sit lange, mørke hår, men nu har den unge kunstner taget en vild beslutning.
For kort tid siden klippede Maud Angelica sit hår af, så hun nu har en smart, kort frisure. Det viser hun i en video, hun har delt på sin Tik Tok.
Her får hun hjælp af en veninde til at klippe håret, mens venner og familie står ved siden af og hepper.
Se videoen, hvor Maud Angelica barberer sit hår af, ved at klikke her.
Håret har hun doneret til Apollo Hårsenter Norge, skriver den 20-årige Maud til endnu en video på Tik Tok, hvor hun har pakket håret i en IKEA-pose med en lille seddel til hårets nye ejer.
På sedlen skriver Maud Angelica bl.a., at det føltes befriende at klippe håret af, og at hun håber, den nye ejer kan få glæde af håret.
”Ønsker dig alt det bedste i hele verden,” skriver Maud Angelica på sedlen.
Se videoen, hvor prinsesse Märtha Louises ældste datter donerer sit hår, ved at klikke her.
Apollo Hårsenter, som Maud Angelica har doneret sit hår til, er ”specialister i løsninger til hårtab og hovedbundsproblemer.”
”Vi har det største professionelle fællesskab af specialister i hårtab med 19 hårcentre i Norge og et separat hårcenter i Stockholm. Vi hjælper alle kvinder, mænd, børn og unge, der ønsker mere hår – uanset årsagen til hårtabet,” skriver de på deres hjemmeside.
Maud Angelica er ældste datter af prinsesse Märtha Louise og afdøde Ari Behn. De fik også døtrene Leah Isadora, 18, og Emma Tallulah, 14, sammen.
Herunder ses Märtha Louise og familien til prinsesse Ingrid Alexandras store 18-årsfejring sidste år, hvor også kronprinsesse Mary og kronprins Frederik deltog.