Nysgerrig Helle Thorning-Schmidt accepterer det hele på grund af kærlighed
Helle Thorning-Schmidt giver i et interview med magasinet Ud & Se udtryk for, at hun tilskriver sine børn, at hun bliver ved at være nysgerrig, og at hun gør sig meget umage for at være åben i alle livets henseender.
– Jeg tror, jeg har fået rigtig meget uddannelse af mine egne børn, som tænker meget moderne over de her ting, siger Helle Thorning-Schmidt, som er mor til Johanna Kinnock, der er er 26 år gammel og panseksuel – det betyder, at hun ikke forelsker sig i et bestemt køn, men i mennesker.
Helles andet barn er 24 år og hedder Milo Kinnock, og hun ændrede sit navn fra Camilla og fik fjernet sine bryster, da hun ikke definerer sig selv som kvinde og heller ikke som mand.
Hun er nonbinær og har derfor valgt navnet Milo.
Helle Thorning-Schmidt respekterer sine døtre
Det krævede en periode med omstilling for Helle Thorning-Scmidt at vænne sig til nye navne, pronominer og tænkemåder.
I et interview med Alt for damerne i 2021 har Helle Thorning understreget, at hun intet problem har med at respektere det hele.
– Det må jeg jo bare respektere, fordi jeg elsker hende, siger Thorning-Schmidt i forbindelse med Milo, og i det hele taget er Helle bare utroligt stolt, af, at hendes børn lever det liv, de gerne vil leve, og at de har taget deres forældre med på rejsen.