Abdel Aziz Mahmoud fylder 40: Havde et helt specielt ønske til sin mand, men så ændrede han mening
11. juni fylder tv-vært Abdel Aziz Mahmoud 40 år.
Den runde fødselsdag blev fejret med familie, venner og kolleger på Hotel Guldsmeden i København den foregående fredag.
– Vi skal en uge til Spanien til sommer, og egentligt havde jeg tænkt at holde min fødselsdag sådan, men jeg blev ved med at tænke, at jeg også burde holde noget for familien, vennerne og kollegerne, og at jeg har så mange mennesker, der skal takkes, og så voksede det sig til 110 mennesker. Det blev lidt større og dyrere, end jeg havde regnet med. Men det er jo fedt, folk prioriterer det, fortalte han til BILLED-BLADET, da vi mødte ham til hans fødselsdagsfest.
Abdel Aziz Mahmoud: Der skal helst ikke ske noget
Festen voksede sig større, end Abdel til at begynde med havde regnet med, og det havde indflydelse på, at hans fødselsdagsplaner for selve dagen ændrede sig.
– Der skal helst ikke ske noget, men jeg ved det faktisk ikke. Jeg havde for lang tid siden skrevet i min kalender, som jeg har inviteret Andreas (Abdels mand Andreas Æbelø, red.) ind i: ”Tag mig et sted hen”.
– Men så spurgte han mig igen, fordi min kalender har været så fyldt med alt muligt, hvor jeg svarede, at jeg vil egentligt helst ikke lave noget. For nu holder jeg den her fest, og så skal jeg lige bruge et par dage til at komme mig, sagde han.
Andreas har også udfrittet Abdel for gaveønsker.
– Andreas har været virkelig opmærksom, og en gang imellem har jeg antydet noget, der manglede i sommerhuset af større ting, for eksempel ønsker jeg mig et vildmarksbad til sommerhuset. Jeg kan i hvert fald huske, at jeg har sagt, jeg gerne vil have det …
Skal køre datteren ind i vuggestue
Abdel ser frem til en sommer med seks uger fri.
Det er afspadsering, han har skrabet sammen, og det bliver en form for barsel, hvor han skal være med til at køre lille Ava på 10 måneder, som han har med Andreas og moderen Anna, ind i vuggestue.