Stolt af sit livs store kærlighed: Kasper Schmeichel er bare vild med Stine
Fodboldfonden afholder netop nu et brag af en velgørenhedsgalla med uforglemmelig underholdning af nogle af Danmarks største artister som for eksempel Lukas Graham, og alle optræder gratis til fordel for fondens arbejde.
Gallaen byder også på en stor auktion med Peter Schmeichel som auktionarius, hvor der kan bydes på donerede rejser, gaver og eksklusive møder med spændende personligheder og unikke oplevelser.
Anders Breinholt og Josefine Høgh er værter for aftenen. Ved gallaen deltager spillere fra det danske herre- og kvindelandshold i fodbold samt en lang række andre danske fodboldspillere, trænere og aktører samt optrædende.
Stine og Kasper Schmeichel på den grønne løber
På den grønne løber poserede Stine og Kasper Schmeichel ved ankomsten til gallaaftenen, og Kasper lagde ikke skjul på, at han er utroligt stolt af sin hustrus arbejde for at gøre fonden til en succes, så der kan findes midler til at hjælpe trængte danske børn.
For Stine var det stort, at gallaaftenen igen i år var en stor begivenhed med masser af glade gæster.
- Vi glæder os over, at vi med fodbold som løftestang kan være med til at sikre flere børn glædesfyldte oplevelser og en vigtig håndsrækning, der kan hjælpe dem ind i de vigtige fællesskaber, lyder det fra medstifter af Fodboldfonden Stine Schmeichel, som så fantastisk ud i design fra Jesper Høvring.