Caroline Wozniacki fejrer datterens fødselsdag: Deler sød video med Olivia
Det er tre år siden, at Caroline Wozniacki lagde sin tenniskarriere på hylden, og i dag er hun lykkeligt gift og mor til to.
Hun og ægtemanden David Lee blev forældre til datteren Olivia den 11. juni 2021, og dermed kunne den lille pige fejre sin toårs fødselsdag søndag.
Det markerede den stolte mor, 32-årige Caroline Wozniacki, ved at dele en sød video og nogle billeder af Olivia på Instagram.
I videoen, der kan ses ved at klikke her, kommer Olivia løbende mod kameraet i høj fart.
Hun har et lyserødt og blomstret Adidas-sat på og sko fra samme mærke, imens hun smilende løber rundt i en have.
Caroline Wozniacki skriver, at deres første lille baby nu pludselig er to år gammel og ønsker Olivia stort tillykke med fødselsdagen. Hun understreger også, at de alle sammen elsker hende højt.
I samme Instagram-opslag kan man se et kært billede af Caroline Wozniacki, Olivia og James, og nogle billeder kun af Olivia.
Lillebror James blev født den 24. oktober 2022.