Dario Campeottos enke Gertrud: Jeg savner ham

Gertrud Campeotto og sønnen Filippo Campeotto tog turen til Nykøbing Falster for at se Nykøbing Falster Revyen til premieren.

Her bliver Dario Campeotto, der gik bort 1. april, hyldet, og Gertrud og Filippo fortalte BILLED-BLADET om savnet af Dario.

– Det er så nyt, så jeg kan ikke sætte ord på det endnu. Men vi holder sammen i familien, sagde hun og smilede til sin søn.

– Darios familie er i Italien, og min er på Bornholm, men til gengæld har jeg en stor omgangskreds og gode venner. Dario har været vennernes ven, så de giver opbakning i dag. Vi er for eksempel kørt med Birthe Kjær i dag. Og mange ringer til mig og spørger, om jeg vil med ud at spise, om jeg har brug for at hygge lidt eller komme ud at gå en tur, så jeg mangler ikke opbakning, men jeg mangler Dario og savner ham, det er klart. Vi har boet sammen i 50 år.

Han fik fred

Gertrud og Filippo oplevede ham som opmuntrende til det sidste, og Filippo fortalte, at hans far havde sin galgenhumor i orden og kunne finde på med et blink i øjet at sige ting som: ”Jeg synger på sidste vers”.

– Han har været positiv i hele sygdomsperioden og ikke beklaget sig. Det er flot at være så frisk på sine sidste dage, når man er 84. Han levede et langt og lykkeligt liv. Han var aldrig syg, og han havde et dejligt liv i 84 år, og det må man være taknemmelig for. Men det var forfærdeligt for ham bare at ligge og dø. Vi tænkte, at nu må den mand få fred, og det fik han så, sagde Gertrud, og Filippo tog over:

– Han sagde, at fordi hans liv sluttede, skulle vores liv ikke slutte, så nu skulle vi passe på vores børn, imens de er små og nyde hinandens selskab og holde sammen.

– Ud over at det er en stor sorg, er det også en lettelse. For han ville bare gerne have fred til sidst, og det fik han. Det var mandens eget ønske, så vi kunne ikke ønske andet for ham. Men nu bliver der tid og overskud til at rejse lidt og passe børnebørn og fylde de huller og det tomrum ud, som der måtte være, sagde Filippo.

Gertrud Campeotto: Det er ved at gå op for mig

– Livet skal gå videre. Der var små 15 års forskel imellem os. Men det har jeg aldrig mærket, sagde Gertrud, der selv fylder 70 år til August.

Om fødselsdagen skal fejres, ved hun dog ikke endnu. Nu skal sorgen og savnet lige have lov til at lægge sig.

– Det føles som om, han bare er på turné, smilede Gertrud.

– Det er ikke nyt for mig, at jeg er alene hjemme, når han var ude at spille. Engang imellem har jeg tænkt, at nu må han da gerne lige køre i nogle dage, så jeg kunne få tid til at være sammen med veninder og sådan noget. Vi har ikke haft det der 8-16-liv, hvor vi har spist aftensmad sammen hver dag. Men det er ved virkelig at gå op for mig, at han ikke kommer hjem igen …

– Men jeg er en rolig pige, så det skal nok gå.