Anette Oxenbøll har tabt sig 20 kg: Sådan gjorde hun
Anette Oxenbøll, der fyldte 67 år 12. juni, er nær ven med Thomas Evers Poulsen.
De to har netop været i udlandet sammen.
– Jeg har lige været på La Santa Sport med Thomas Evers Poulsen. Det har været en joke i otte år, at jeg skulle med. Jeg aftalte med ham, at det ville jeg, når jeg havde tabt 10 kg … fortæller Anette.
Og denne sommer kunne hun altså ikke løbe fra sin aftale:
– Nu har jeg tabt 20 kg! smiler hun stort, da BILLED-BLADET møder hende til premieren på Nykøbing Falster Revyen, hvor det på trods af en stor buket sagtens kan ses, at hun har tabt sig.
To træstammer i stedet for seks
Det har umiddelbart hverken været faste eller hård træning, der skulle til for at opnå det store vægttab.
– Jeg har lukket munden og spist to træstammer i stedet for seks om dagen. Det er meget enkelt, fortæller Anette Oxenbøll, der er tidligere Bakkesangerinde.
Anette tager turen til Nykøbing Falster Revyen for at se mange af de mennesker i revybranchen, hun har arbejdet sammen med.
I revyen i år debuterer for eksempel Karen-Marie Lillelund, der ligeledes er tidligere Bakkesangerinde.
Noget, hun også adresserer i revyen.