Bachelorette-Julie om Rasmus: Hvorfor bliver han ved?
Både Julie og Mette har i ”Bachelorette” vist interesse for Boris.
Men til aftenens roseceremoni vælger Julie ikke at give Boris en rose.
– Jeg kan mærke, at han er virkelig interesseret i Mette, og at der er noget imellem dem. Hvis jeg skulle date en fyr, skal han ville mig 100 procent, og vil han ikke det, skal det ikke være os. Jeg fandt også ud af på vores date, at vi ikke har en overensstemmelse af, hvordan ting skal være i et forhold, siger Julie.
Mads tager imod rose fra Mette
Mads, derimod tager imod en rose fra Mette, selv om han og Julie lige har kysset.
– Det er fint nok, Mads tager imod en rose fra Mette. Det er stadig nyt, det der er imellem Mads og mig, så det er fair, at han ville tænke mere over det, inden han traf en forhastet beslutning.
Der er dog en anden fyr, Julie undrer sig over.
– Jeg synes dog, det er mærkeligt, at Rasmus tager imod en rose fra Mette. To-tre gange havde han sagt, at han var kommet for mig, og jeg tænkte: ”Hvorfor bliver han ved med at tage imod Mettes roser, når han er kommet for mig?”
– Jeg spurgte ham også om det, da vi legede den der spørgeleg under minglingen – det ser man bare ikke i programmet. Han sagde, han var kommet for mig, men at han også syntes, Mette var interessant. Jeg tænkte, at han da også gerne snart skulle vise noget, hvis jeg skulle bruge min tid på ham, for når Mette og jeg viser interesse, tager vi dem med på date. Det er en anerkendelse af, at vi er interesserede. Og den måde, fyrene kan gengælde den anerkendelse på, er ved at sige nej til den anden piges rose. På den måde viser de, at de gerne vil lære os at kende. Stig og Kasper tager for eksempel det standpunkt, og det burde en del af fyrene have gjort på det her tidspunkt, synes jeg.