Husker du hende fra Kærlighed hvor kragerne vender? Amanda har fået helt nyt look
I ”Kærlighed hvor kragerne vender” var fire nye singlefyre klar til at begynde deres jagt på en kæreste.
Årets udgave var med de midt- og vestsjællandske mænd Andreas, Jannich, Kresten og Mads.
Som altid stod de fire fyre klar til at møde deres bejlere for første gang.
Der er tradition for, at det i TV 2-programmet betyder speeddates.
De fire singlemænd fik sig lidt af et chok, da de pludselig overværede, at 22 piger stod klar til at gå på date med dem.
Én af dem var Amanda Nymann.
Hun gjorde sig særligt bemærket med sit gode humør, som hun fik mange roser for blandt andet fra Jannich, som var én af de fire mænd, hun var på date med.
Men seerne husker hende muligvis mere for sin bramfrihed.
Amanda Nymann måtte gøre en erkendelse efter sin date med Mads, for hun tog bladet fra munden og kaldte ham røvkedelig.
Fredag den 16. juni blev hun genforenet med en række af deltagerne i ”Kærlighed hvor kragerne vender”.
De var nemlig inviteret til en stor sommerfest, som folkene bag Reality Awards stod bag.
Her dukkede hun op med veninden Line, men mere bemærkelsesværdigt var det, at Amanda Nymann havde fået et helt nyt look, siden vi så hende på tv.
Hun havde skiftet sin korte, røde frisure ud med lange pink og blonde lokker.