20. jun. 2023
Af Majken Munk

Bryder traditionen: Dronning Margrethe bliver forbigået, når der er ringridning i Gråsten

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
Det er ofte en tradition, at dronning Margrethe bruger sommeren på Graasten Slot, hvor hun blandt andet overværer rytteroptoget. Men der er en markant ændring i år.

Når sommeren oprinder, har den danske kongelige familie en lang række traditioner.

Én af dem er at besøge Graasten Slot.

Det er heller ikke en undtagelse, at en del af sommeren skal afholdes på det sydjyske slot.

Men der er alligevel en forskel i år.

Når dronning Margrethe i 2023 besøger Graasten Slot, er det lidt et brud med traditionerne.

Hun ankommer til byen i Sønderjylland tirsdag den 18. juli ifølge Kongehusets kalender om formiddagen.

Også når hun for en stund bor på Graasten Slot er der mange traditioner, hun følger.

Én af dem er det årlige rytteroptog i forbindelse med Gråsten Ringridning, der ifølge deres officielle hjemmeside tager sin start 13. juli og slutter den 16. juli.

Det er også her, at det står, at dronningen og hendes residens altså ikke bliver en del af rytteroptoget i år.

Ifølge programmet kommer optoget nemlig ikke forbi Graasten Slot.

For ruten er Felstedvej, Slotsbakken, Slotsgade, Torvet, Borggade, Skolegade, Herles, Konkel og Ringriderpladsen.

Normalt er Graasten Slot også et selvstændigt punkt i programmet for optoget. Det var det blandt andet i 2019, hvor dronning Margrethe i selskab med sin søster prinsesse Bendikte tog imod optoget.

Det er ikke altid, at det er dronningen, der tager imod de mange ryttere. Tidligere har kronprinsfamilien også stået i spidsen for traditionen.

Det gjorde kronprinsfamilien blandt andet i 2022.

Ifølge den kongelige kalender er der altså ikke et officielt programpunkt med rytteroptoget søndag den 16. juli, hvor det løber af stablen.

Læs mere om: