Royal Ascot: Derfor deltog Kate og William ikke på åbningsdagen af det traditionsrige hestevæddeløb
Når det traditionsrige hestevæddeløb Royal Ascot løber af stablen, plejer den britiske kongefamilie at møde talstærkt op. Tidligere i dag lød årets startskud, men her stod prins William og prinsesse Kate ikke ved kongeparrets side.
Løber strækker sig over fire dage, men i år gjorde de britiske tronarvinger ikke kong Charles og dronning Camilla selskab på åbningsdagen af væddeløbet, der finder sted i bydelen Ascot i Berkshire.
Ifølge Hello Magazine var det kongelige fravær dog med god grund.
Prinsesse Kate befandt sig nemlig i London, hvor hun havde den ærefulde opgave at genåbne National Portrait Gallery efter en gennemgribende renovering.
Kunstmuseet i den engelske hovedstad består af en række portrætter af berømte personligheder, der alle har det til fælles, at de har været med til at forme britisk historie.
Her deltog prinsesse Kate blandet andet i en temaworkshop inspireret af den kendte børnebogsforfatter Beatrix Potter.
Det var ikke kun den britiske prinsesse, der havde royale pligter på åbningsdagen af Royal Ascot.
Prins William, der onsdag kan fejre sin 41-års fødselsdag, besøgte på dagen St George’s Park for at ønske det engelske kvindelandshold held og lykke forud for deres deltagelse ved verdensmesterskaberne, der finder sted i Australien og New Zealand i den kommende måned.
Til trods for prins William og prinsesse Kates fravær var det britiske kongepar dog stadig i skønt selskab.
Det engelske væddeløb er, foruden i sagens natur hestevæddeløb, kendt for ekstravagante hatte, og i dagens anledning havde dronning Camilla, traditionen tro, i ført sig en elegant og smagfuld én af slagsen.
Du kan læse hele artiklen her.