22. jun. 2023
Af Josephine Sjelhøj

Lærke Møller deler lykkelig familienyhed: Er blevet mor igen

Lærke Møller
Lærke Møller
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Håndboldeksperten Lærke Møller er blevet mor igen.

Der er godt nyt på familiefronten for den tidligere håndboldspiller Lærke Møller.

Hun og manden Thomas Enevoldsen, er nemlig blevet forældre for anden gang.

Det afslører TV 2’s håndboldekspert på sin Instagramprofil.

Lærke Møller har annonceret den lykkelige familienyhed med et billede af sin lille nyfødte datter sammen med storesøsteren Cali.

I opslaget, som BILLED-BLADET har fået tilladelse til at dele, afslører hun samtidig, at det nye familiemedlem har fået navnet Nora.

Da TV 2-profilen afslørede nyheden om familieforøgelsen tilbage i december, var det også lille Cali, der fik lov til at fremvise en række scanningsbilleder af sin kommende lillesøster.

Og nu er den lykkelige familie så gået fra tre til fire medlemmer.

Læs mere om: