27. jun. 2023
Af Marianne Singer

Danskerne er enige: Lad prins Christian nyde sin ungdom

Prins Christian
Prins Christian.
Foto: Kaspar Wenstrup
Reaktioner vælter ind på de sociale medier, efter at kongehuset mandag eftermiddag meldte ud, at prins Christian venter med apanagen til om et par år.

Danskerne har i stor stil kommenteret løs på kongehusets sociale medier, efter at kongehuset mandag eftermiddag udsendte en pressemeddelelse om, at der først søges om opbakning i Folketinget til en lov om årpenge til prins Christian, når han fylder 21 år eller ved et eventuelt tronskifte.

I stedet vil kronprinsparrets ældste søn koncentrere sig om sin uddannelse, som i første omgang vil være 3. g på Ordrup Gymnasium.

Stor opbakning

Opbakningen fra danskerne omkring den overraskende melding er høj.

Således skriver langt størstedelen af kongehusets følgere på deres sociale medier, at det giver god mening at vente med apanagen.

"Godt tænkt", "En god beslutning" og "Fornuftigt tænkt" går igen og igen i kommentarfeltet.

Mange er også enige om, at prins Christian skal have lov til at nyde sin ungdom og endnu ikke være tynget af kongelige pligter og for megen opmærksomhed fra offentligheden.

"Fornuftigt, lad ham have sin ungdom", "Lad ham nu have sin ungdom og han er jo trods alt den næste kronprins", "Godt, at Christian får ro til sit gymnasieliv", "Dejligt for ham, med denne beslutning kan han nyde at være ung".

Prins Christian og hans forældre, kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, kan derfor glæde sig over stor forståelse fra danskerne omkring den store beslutning, der er taget.

Læs mere om: