Se billedet: Maria Montell og Tomas Villum Jensen ankommer til premiere med hele børneflokken
Mandag aften rullede det helt store kendis-skyts ind på den røde løber, da Nikolaj Lie Kaas’ nye serie ”Agent” havde premiere.
Premieren fandt sted i Imperial i København, og her troppede blandt andre Nikolaj Lie Kaas’ mangeårige ven og kollega Tomas Villum Jensen op.
Han ankom på den røde løber med sin hustru, sangerinden Maria Montell, og deres lille børneflok.
Tomas Villum Jensen og Maria Montell var nemlig omgivet af deres tre børn, Villum, Smilla og Lilly.
Tomas Villum Jensen fik sit gennembrud som Lars i filmen ”Drengene fra Sankt Petri” fra 1991, hvor han spillede over for Nikolaj Lie Kaas, der havde rollen som den stille Otto Hvidmann.
Denne gang står Nikolaj Lie Kaas dog ikke foran kameraet – han er derimod rykket om bagved som forfatter og instruktør på "Agent".
Den nye serie kan ses på TV 2 PLAY fra den 2. juli.