Usædvanligt syn: Verdensstjernen Lily Collins slappede af på legeplads i København
Solen skinnede varmt fra en blå himmel i København tirsdag, da verdensstjernen fra succes-serien "Emily in Paris", skuespilleren Lily Collins, nød en hyggelig stund på Østerbro i København.
Lily Collins, der er datter at musiker Phil Collins, delte i den forbindelse skønne sommerbilleder på sin Instagram, der viser hende i den idylliske park Østre Anlæg, hvor man blandt andet ser hende ved skibsvraget på legepladsen og på det grønne område foran Statens Museum for Kunst.
Tryk her for at se de nye billeder af Lily Collins i Østre Anlæg
I opslaget bærer hun en smuk og florlet sommerkjole fra danske Summery Copenhagen og en mulepose påtrykt danske restaurant Nomas logo.
Lily Collins har i de seneste år adskillige gange fremhævet sin kærlighed til Danmark og København og også købt et hus i Kartoffelrækkerne i København sammen med sin mand Charles McDowell.
Deres hus ligger i kort afstand fra Østre Anlæg.
Skuespilleren har knap 29 millioner følgere på Instagram.