Husker du Kelly Taylor fra Beverly Hills 90210? Sådan ser hun ud i dag
I begyndelsen af 1990’erne tog Jennie Garth verden med storm, da hun portrætterede Kelly Taylor i den populære ungdomsserie ”Beverly Hills 90210”.
Stjernen var blandt de karakterer, der medvirkede i alle 10 sæsoner af serien, der satte adskillige ungdomsproblematikker på dagsordenen.
Jennie Garth var blot 18 år, da hun spillede Kelly Taylor, der gennem seriens løb blandt andet var kærester med både Dylan og Brandon.
Hun har siden tv-seriens afslutning været med i en lang række film og serier, såsom ”What I Like About You”.
Skuespillerinden er i dag 51 år, og deler livet med ægtemanden Dave Abrams, som hun har været gift med siden 2015.
Jennie Garth har døtrene Luca Bella, Fiona Eve og Lola Ray sammen med eksmanden Peter Facinelli, som hun var gift med fra 2001 til 2013.
På sin Instagramprofil deler hun jævnligt små indblik i sit skønne familieliv, og man kan blandt andet følge med i deres mange oplevelser lige fra vandreture i USA til bilferie i Berlin.
Jennie Garth er desuden stadig tætte veninder med Tori Spelling, der spillede Donna Martin i ”Beverly Hills 90210”.