Stig fra Bachelorette overrasker: Kysser med tv-kendis på festival
Mens seerne venter i spænding på at finde ud af, hvem Mette og Julie ender med at vælge i tv-programmet ”Bachelorette”, så fester flere af deltagerne lige nu på Roskilde Festival.
En af dem er 24-årige Stig, som i TV 2-programmet konkurrerer med nogle af de andre fyre om at vinde Mettes hjerte.
Men nu tyder det på, at det er en helt anden kvinde, som han har et godt øje til.
Ifølge ugebladet Her & Nu er Stig nemlig blevet spottet i et hedt kys med en tv-kendis på Roskilde Festival.
Den heldige kvinde er Frida Bolm, som sidste år deltog i ”Bachelor”, hvor hun kæmpede om at vinde Phillips hjerte. Han valgte dog i sidste ende Frederikke, som han stadig er sammen med i dag.
Kysset mellem Stig og Frida blev fanget på kamera, og Her & Nu har delt billedet på deres hjemmeside. Det kan ses ved at klikke her.
Kysset mellem de to tv-kendisser fandt sted torsdag aften den 29. juni. Samme dag, som Stig stillede op til et billede med Frida og Nicki fra dette års ”Bachelorette”.
Optagelserne til ”Bachelorette” sluttede for nogle måneder siden, og det tyder altså på, at Stig og Mette i hvert fald ikke er kærester i dag.