30. jun. 2023
Af Marianne Singer

Grevinde Alexandra stopper efter 16 år: Klar til nyt job

Grevinde Alexandra
Grevinde Alexandra er klar til en ny bestyrelsespost.
Foto: Hanne Juul
Grevinde Alexandra stopper pr. 1. juli som bestyrelsesmedlem i medicinalfirmaet Ferring Pharmaceuticals’ danske afdeling og er klar til nye udfordringer i samme firma.

Efter at have været bestyrelsesmedlem i medicinalfirmaet Ferring Pharmaceuticals’ danske afdeling siden 2007 er grevinde Alexandra klar til nye udfordringer i det verdenskendte schweiziske medicinalfirma.

Således stopper hun, ifølge en pressemeddelelse udsendt af Ferring Pharmaceuticals via Ritzau, den 1. juli i bestyrelsen.

Får nyt job i samme firma

Grevindens presserådgiver Helle von Wildenrath Løvgreen bekræfter nyheden overfor BILLED-BLADET.

- Jeg kan bekræfte, at grevinde Alexandra stopper som bestyrelsesmedlem hos Ferring Group, og at hun får en anden bestyrelsespost i samme firma, siger hun til BILLED-BLADET.

Generationsskifte

Nyheden har Ferring Pharmaceuticals udsendt i forbindelse med, at der sker flere ændringer i Ferrings bestyrelse, efter at Jean-Frédéric Paulsen er blevet udnævnt som bestyrelsesformand i Ferring Group.

Han er barnebarn af stifteren, Frederik Paulsen.

Jean-Frédéric Paulsen blev medlem af bestyrelsen hos Ferring i juli 2021 og hans udnævnelse er en af flere ændringer i bestyrelsen, der markerer en ny fase i Ferrings udvikling som firma.

En af Danmarks mest kendte erhvervsmænd, Lars Rebien Sørensen, stopper som formand og bliver i stedet næstformand i bestyrelsen, mens Jean-Frédéric Paulsens far, Dr. Frederik Paulsen, forbliver som æresformand i Ferring Group.

Ferring, der har hjemme i Schweiz, men har, ifølge Medwatch, deres forskning og udvikling placeret i Ørestaden i Danmark.

Læs mere om: