Duddi omgivet af mand og børn på stor dag: Det her er starten på noget nyt og godt
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Louise Iuel Albinus, kaldet Duddi, sprudlede af glæde og optimisme, da hun lørdag stod i spidsen for den første sommerkoncert på Valdemars slot, efter at hun i april sidste år købte det kendte slot på Tåsinge ved Svendborg.
Omkring sig på den store dag havde hun gode venner og sin mand Nikolaj Albinus samt parrets to døtre, Marie-Louise, 12, og Elisabeth, 11, der var lige så spændte over den festlige begivenhed som Duddi.
Se den dejlige video med Duddi og hendes familie på den store dag på Valdemars slot øverst i artiklen
Store stjerner
Over 5000 veloplagte gæster strømmede til Valdemars slot for at se blandt andre Malte Ebert, Drew Sycamore, Burhan G og Thomas Helmig optræde i parken bag slottet.
Duddi ser nu fremad efter en længere arvestrid med sin søster Caroline Fleming, hvor hun ved flere auktioner har kæmpet for at tilbagekøbe arvestykker hos Bruun Rasmussen i Bredgade.
Starten på noget godt
- Sommerkoncerten i år er starten på noget nyt og noget godt, lød det blandt andet fra en glad Duddi, da BILLED-BLADET besøgte slotskoncerten.
Arvestykkerne stammer fra det indbo på Valdemars slot, som Caroline Flemings søn Alexander fik, efter at hans far, Rory Fleming, havde købt det.
Senest tilbagekøbte Duddi i midten af juni historiske dokumenter, som er beviserne på arvingerne til søhelten Niels Juels tilhørsforhold til Valdemars slot og beviserne på familiens adelighed, da de kom under hammeren hos Bruun Rasmussen.