Kronprins Pavlos’ søn har fået rolle i stor Hollywood-film: Her er hans kunstnernavn - og den søde årsag bag
Prins Achileas Andreas’ drøm er ved at gå i opfyldelse.
Kronprins Pavlos og kronprinsesse Marie-Chantals søn har nemlig fået en lille rolle i en stor Hollywoodfilm, hvor verdensstjernen Jennifer Lawrence har hovedrollen.
Det var dermed en meget stolt prins Achileas Andreas, der via Instagram afslørede den gode nyhed.
Bag nyheden ligger der også en sød detalje skjult i prinsens valg af kunstnernavn.
Ifølge IMDB står han nemlig som Achi Miller på rollelisten, og selv om valget af fornavn er indlysende, fordi det er en forkortelse af hans rigtige navn, så vækker valget af efternavn opsigt.
Hans mor, Marie-Chantal, hed nemlig Miller til efternavn, inden hun i 1995 blev gift med kronprins Pavlos.
Prins Achileas Andreas har derfor på sødeste vis valgt at ære sin mor i forbindelse med sin karriere som skuespiller.
22-årige Achileas Andreas dimitterede i maj fra New York University, og I anledning af dette var det også tydeligt, at drømmen om at blive skuespiller var det næste skridt på vejen.
I programmet fra dimittendfesten stod der nemlig følgende om dronning Anne-Maries barnebarn:
"Dette har været en inspirerende oplevelse og et grundlag for hans livslange drøm om at blive skuespiller, som nu er det næste fokus i hans studier og uddannelse."