Bachelorette-Julie og Rasmus' date: Derfor måtte han nøjes med et tantekys i poolen
I aftenens afsnit af TV 2-programmet ”Bachelorette” delte Rasmus og Julie et tantekys i poolen. Nu afslører Julie, at frygten for én særlig ting fik hende til at holde igen.
Humøret var højt, da Julie og Rasmus var på hverdagsdate, hvor de både delte gode grin og kærlige kys.
Her udforskede de først deres fælles passion for madlavning, og selv om Rasmus desværre fik branket kyllingen, så var det bestemt ikke nok til at ødelægge den gode stemning.
Efter maden tog parret derfor et dyp i poolen, hvor de endte med at dele et kys, der, i sær til Rasmus’ ærgrelse, blot blev ved et tantekys.
Nu afslører Julie, at særligt én frygt var årsag til, at det helt store passionsfyldte kys i poolen udeblev.
– Det blev kun ved et tantekys, fordi jeg syntes, at det blev for kikset med andet. Vi er nede i en pool, og der står mennesker over det hele. Det var mørkt, og det eneste, jeg kunne tænke på, var, at der her skal ikke ligne noget fra Paradise Hotel, hvor Rasmus og jeg ligger i en pool og snaver. Så det var faktisk derfor, fortæller Julie til BILLED-BLADET, hvorefter hun afslører, at frygten til dels fjernede hendes fokus.
– Det fjernede da lidt mit fokus, fordi jeg kunne jo godt mærke, at Rasmus gerne ville kysse, og der blev da også lagt op til det. Vi havde givet hinanden nogle kys inden, men jeg var bare sådan, at det bliver kun til et tantekys her. Det skal ikke blive en scene, der kunne være taget direkte ud af Paradise Hotel, slår hun fast.
Du kan se ”Bachelorette” hver tirsdag, onsdag og torsdag på TV 2 Echo og på TV 2 Play.