Ser Badehotellet om sommeren: Aftenshowets Kristian Ring-Hansen Holt afslører sin favoritkarakter
TV 2 har netop kastet sig ud i at genudsende en sæson af ”Badehotellet”.
Står det til vært på ”Aftenshowet” Kristian Ring-Hansen Holt, så er det faktisk ikke en nødvendighed.
Han sørger nemlig altid for at gense ”Badehotellet” om sommeren.
Det afslører han i et opslag på Instagram.
Han sætter også et par superlativer på hitserien, som han nyder at følge med stor ivrighed. Særligt roser han den for rummelighed og samfundsengagement.
Men i samme opslag løfter tv-værten også sit bud på sin mest afholdte karakter.
Han har nemlig delt et billede af favoritten.
Det er kontorchef Aurland, der bliver spillet af Peter Hesse Overgaard.
”Badehotellet” har været i gang i ni sæsoner, og snart slutter en æra, når 2024 byder på den 10. og sidste sæson af serien.
I februar sidste år – i takt med at TV 2 viste ”Badehotellet” – lavede BILLED-BLADET en afstemning om læsernes favoritkarakter.
Her var det ikke Hr. Aurland, men derimod Hr. Weyse, der fik flest stemmer.