Alle er enige efter helt særlig dag i Jylland: Kronprins Frederik ligner det mere og mere
Specialoperationskommandoen på Flyvestation Aalborg fik for nylig ny chef, og i den anledning var kronprins Frederik til stede under paraden, hvor afgående chef, generalmajor Peter Boysen, overdrog ledelsen til generalmajor Michael Hyldgaard.
Ved chefskifteparaden inspicerede kronprinsen paradestyrken, der blandt andet tæller styrker fra Jægerkorpset og Frømandskorpset.
Kronprins Frederik ligner en konge
Der er mange kommentarer på kongehusets Instagramprofil til opslaget med kronprinsen på Flyvestation Aalborg, og der er bred enighed om, at Frederik har format og træder mere og mere i karakter.
– Han ligner mere og mere en konge. Vi behøver ikke være bekymrede for fremtiden, lyder det fra en Frederik-fan, mens et par andre skriver ”han ligner en konge” og ”en konge som vi vil blive stolte af”.