Læs også
Så du det? Sådan reagerede kronprinsen på Holger Runes besked
Der er lagt op til et brag af en tenniskamp mellem Holger Rune og Carlos Alcaraz onsdag den 12. juli.
De to 20-årige tennisstjerner skal kæmpe mod hinanden i kvartfinalen i Wimbledon.
Nu har Wimbledon offentliggjort, hvor og hvornår kampen kommer til at finde sted.
Holger Rune skal spille på den legendariske Center Court, og kampen forventes at gå i gang omkring kl. 16.30 dansk tid.
Tidspunktet er ikke fuldstændig fastlagt, da det afhænger af, hvornår den kamp, der spilles tidligere på dagen, slutter.
Tunesiske Ons Jabeur og verdens nummer tre, Elina Rybakina, skal spille kamp på Center Court kl. 14.30. Derefter er det danske Holger Rune og den spanske verdensetter Carlos Alcaraz’ tur.
Kampen bliver sendt direkte på DR onsdag den 12. juli.