12. jul. 2023
Af Helle Skram de Fries

Stjernerne fra Badehotellet: Nu konkurrerer Merete Mærkedahl og Bodil Jørgensen om flot anerkendelse

Merete Mærkedahl og Bodil Jørgensen.
Merete Mærkedahl og Bodil Jørgensen.
Foto: Martin Høien
De to kollegaer Merete Mærkedahl og Bodil Jørgensen er begge nomineret til fornem revypris.

Den 41-årige skuespiller Merete Mærkedahl har for længst bevist, at hendes store talent rækker til meget andet end en superpræstation som Otilia i tv-serien ”Badehotellet”.

Merete Mærkedahl.
Merete Mærkedahl.
Foto: Mikael Rieck

Det samme gælder en anden stor stjerne i ”Badehotellet” – nemlig 62-årige Bodil Jørgensen, der spiller rollen som Molly.

Bodil Jørgensen.
Bodil Jørgensen.
Foto: Hanne Juul

Konkurerer om samme pris

Nu er de to kollegaer i den populære tv-serie også blevet konkurrenter.

De er nemlig begge nomineret til den fornemme pris som ”Årets revykunstner – Årets Dirch”.

Prisen uddeles 20. august på Bakken, hvor Cirkusrevyen spiller, og det er netop for numre i Cirkusrevyen, de to skuespillere er nomineret til den flotte pris.

Revytalenter

Merete Mærkedahl er nomineret for numrene ”Giv mig en krise” og ”Jobgaranti”, mens Bodil Jørgensen er nomineret for ”Dengang jeg var en lille pi’e” og ”Det er da noget mærkeligt noget”.

Numre, hvor de to dygtige skuespillere får udfoldet deres store komiske revytalenter.

Merete Mærkedahl og Bodil Jørgensen.
Merete Mærkedahl og Bodil Jørgensen.
Foto: Dan Mariegaard

Nomineret til ”Årets revykunstner – Årets Dirch” er også Rasmus Krogsgaard for to numre i Revykøbing – Nykøbing Falster revyen.

Læs mere om: