Læs også
86-årige Finn Nielsen på ferie med tre vidunderlige kvinder
Finn Nielsen var i hopla, da han en sommeraften i København var blandt gæsterne til premieren på Grønnegårds Teatret.
Skuespilleren, som fyldte 86 år i april, havde netop været på en skøn ferie til Kroatien og glædede sig nu til et kommende tv-projekt.
På trods af sin høje alder har Finn Nielsen nemlig ikke tænkt sig at gå på pension lige foreløbigt.
- Jeg begynder at lave noget tv i august og september, fortalte Finn Nielsen til BILLED-BLADET.
Herefter røbede han med lav stemme, hvad det er for en serie, han har landet en rolle i.
- Det er ”Sommerdahl”, afslørede Finn Nielsen med et smil.
Fans af den populære TV 2 Charlie-krimiserie kan altså glæde sig til at se Finn Nielsen i sæson 5, der får premiere til næste år.