14. jul. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Festen ved slottet er aflyst: Derfor må ringriderne undvære møde med dronning Margrethe og kronprinsfamilien

Dronning Margrethe, prinsesse Isabella og kronprinsesse Mary
Dronning Margrethe, prinsesse Isabella og kronprinsesse Mary
Foto: Hanne Juul
Et af sommerens højdepunkter i Gråsten har de senere år været, når den kongelige familie tager imod ringridernes rytteroptog ved Graasten Slot på den sidste dag af den store ringriderfest i byen i Sønderjylland. I år bliver denne del af byfesten ikke til noget.

Der er gang i Gråsten i Sønderjylland i disse dage, hvor den store ringriderfest afvikles, og det hele kulminerer søndag, når ringriderne kan opleves i et rytteroptog gennem byen.

Tidligere somre har rytterne været en tur helt op til porten til Graasten Slot, hvor den kongelige familie har taget imod.

Både kronprinsfamilien og dronning Margrethe har med store smil hilst på ryttere i alle aldre ved slottet, og hele byen har været tilskuere til den festlige begivenhed de senere år.

På søndag vil denne del af byfesten med rytteroptog til slottet med kongelige sommergæster dog ikke blive til noget.

Dronning Margrethe og kronprinsfamilien har haft andre planer

Der er på søndag ingen kongelige på slottet, så rytternes optog rider forbi slottet via Slotsgade på vej til ringriderpladsen i den modsatte ende af byen.

Årsagen til, at der ikke er møde mellem ringriderne og den kongelige familie er, at dronningen først ankommer til Gråsten på tirsdag, og den fest kan du følge med i her på vores website fra klokken 10.30 tirsdag 18. juli.

Kronprinsfamilien har slet ikke som tidligere somre været på Graasten Slot i år.

Mary og Frederik og deres børn har holdt ferie udenfor landets grænser, og kronprins Frederik har også været et smut forbi Wimbledon i England for at se Holger Rune spille tennis.

BILLED-BLADET har været i kontakt med kongehusets kommunikationsafdeling, der bekræfter, at det er på grund af private sommerplaner, at det ikke har været muligt for den kongelige familie at være til stede i Gråsten under ringriderugen, der afsluttes søndag.

Dronningen og kronprinsfamilien har ellers gennem årene taget imod rytteroptoget i al slags vejr.

Dronning Margrethe og kronprinsfamilien
Dronning Margrethe og kronprinsfamilien
Foto: Claus Fisker

Og det har altid har været en festlig oplevelse for alle.

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Lars H. Laursen

Læs mere om: