Grev Nikolai deler kæmpe nyhed: Den første i den danske kongelige familie nogensinde
Grev Nikolai har denne uge nydt sommerferien med kæresten Benedikte Thoustrup på dronning Margrethes franske slot, Château de Cayx, hvorfra han på Instagram har delt skønne feriebilleder.
Det er ligeledes på Instagram, at grev Nikolai fredag kan afsløre, at han er blevet tilknyttet et influencer-bureau.
Han er blevet en del af Social Works, der også arbejder med navne som Remee, Julia-Sofia Aastrup og Molly Egelind.
Grev Nikolai går til dagligt på CBS og arbejder derudover som model, og har en Instagram-konto med knap 60.000 følgere. Med et så kendt navn, som hans samt en sto følgeskare virker det oplagt, at grev Nikolai er blevet en del af influencer-verdenen, og nu skal repræsenteres af et bureau.
Den 23-årige Nikolai bliver med tilknytningen til Social Works den første fra den danske kongelige familie, der er i stald hos et influencer-bureau.
Du kan læse mere om grev Nikolais tilknytning til Social Works her.