Lisa Marie Presley døde pludseligt: Nu er årsagen til hendes død fundet
Det kom som noget af et chok, da Priscilla Presley i januar bekræftede, at hende og Elvis Presleys datter Lisa Marie Presley var død.
Hun blev 54 år gammel.
Dengang meddelte familien, at det var en tragisk død – men det stod ikke klart, hvad årsagen var.
Nu er det afklaret.
Det skriver Variety.
For en officiel rapport fra retsmedicineren konstaterer, at dødsårsagen er følgesygdomme fra en mindre tarmobstruktion.
Lisa Marie Presley faldt om i sit hjem i Californien med et hjertestop ifølge rapporten, der også konstaterer, at hun blev hastet på hospitalet, hvor hun døde.
Hun blev stedt til hvile på Graceland, der var hendes barndomshjem, hvor hun er begravet ved siden af sin søn Benjamin Keough, der mistede livet i en alder af 27 år.
Hendes død kom kort tid efter, at hun sammen med sin mor Priscilla Presley deltog i premieren på den biografiske film ”Elvis”.
Siden dødsfaldet har en række historier om arven efter Lisa Marie Presley været i medierne, fordi familien angiveligt var i strid med hinanden.
Lisa Marie Presley skulle angiveligt have ændret sit testamente kort tid før sin død, så det ikke var hendes mor Priscilla, men derimod hendes børn Riley Keough og Benjamin Keough, der døde i 2020, som arvede.
Men i maj nåede familien til enighed om arveretten.
Lisa Marie Presley er det eneste barn af Priscilla og Elvis Presley.