Tour de France: Her er de danske rytteres kærester og koner
Gennem det meste af juli har tusindvis af danske cykelfans kigget trofast med på skærmen for at følge de danske ryttere under Tour de France, og dem er der i år hele 11 af.
Nogle af dem, der følger ekstra godt med i løbet, er rytternes egne koner, kærester og børn.
Herunder kan man læse mere om de danske stjerners private lykke, som de helt sikkert glæder sig til at være sammen med, når Tour de France slutter på søndag.
JONAS VINGEGAARD
Danmarks største Tour de France-stjerne, Jonas Vingegaard, danner privat par med Trine Marie Hansen, som han i sin tid mødte, da hun arbejdede for Team coloQuick, som han dengang kørte for.
Tidligere på året blev de gift, og både Trine og parrets datter Frida på knap tre år har fulgt Jonas Vingegaard tæt under Touren igen i år.
MICHAEL MØRKØV
Michael Mørkøv har siden 2014 været gift med Trine Mørkøv, og sammen har parret tre børn. Alberte er den ældste, og så har de også Frederik, der er opkaldt efter kronprins Frederik, og Victor, der er opkaldt efter Viktor Axelsen. Sidste år var de alle fem med på Københavns Rådhus, hvor de danske tour-ryttere blev hyldet.
MIKKEL BJERG
Mikkel Bjerg deler interessen for cykelsport med sin hustru, for siden 2021 har han nemlig været gift med Emma Norsgaard Bjerg, der sidste år vandt DM i enkeltstart.
MADS PEDERSEN
Mads Pedersen sikrede sig karrierens anden Tour de France-etapesejr på ottende etape, og privat har den danske sprinter også godt med succes. Siden 2019 har han nemlig været gift med Lisette Dam Jørgensen.
KASPER ASGREEN
Ligesom Mikkel Bjerg deler Kasper Asgreen også cykelglæden med sin udkårne. Kæresten Gabrielle Pilote Fortin er nemlig også professionel cykelrytter. Hun kommer fra Canada og bor i Andorra, mens Kasper Asgreen har adresse i Kolding. Se billeder af parret her.
CHRISTOPHER JUUL-JENSEN
Christopher Juul-Jensen er ligesom mange af sine danske rytter-kollegaer også afsat, og privat er han gift med Malene, som han også har to børn med. Sidste år var firkløveret med på Københavns Rådhus, hvor Jonas Vingegaard og de andre danske tour-ryttere blev hyldet for deres indsats.
SØREN KRAGH ANDERSEN
Også Søren Kragh Andersen har fundet én af dele livet med, men han værner om sit privatliv. Tidligere på året åbnede han dog en smule op, da han på Instagram delte nyheden om, at han og hans bedre halvdel, Jenna Kring, var blevet forældre. Billedet kan ses her.